Texas A&M's heisman-vindende quarterback bliver lige nu undersøgt af NCAA for at have modtaget store summer for at skrive autografer til sælgere af samleobjekter. I college må man jo som bekendt ikke modtage penge eller andre fristelser, der ikke stammer fra egen familie.
ESPN's program "Outside the Lines" har rapporteret at Manziel skulle have underskrevet 4.400 autografer i tre forskellige stater fordelt over seks events. Flere autograf-forhandlere har kontaktet ESPN og har billededokumentation for at han rent faktisk har skrevet de her autografer for dem, men ingen af dem har noget billede eller bevis, andet end deres ord, for at Manziel rent faktisk har modtaget penge fra dem.
Hvis Johnny Manziel bliver dømt for at have modtaget penge i bytte for autografskrivninger, kan det komme til at koste ham sæsonen. Dez Bryant blev i sin tid frarøvet sin junior sæson fordi han løj om et møde med Deion Sanders. Et møde hvor Deion eftersigende bare snakkede med Bryant. Cincinnati Bengals receiver A.J Green fik også en karantæne på fire kampe for at have solgt en af sine egne trøjer. Der er et hav af eksempler på spillere der i et eller andet omfang har mistet kampe for deres respektive skoler grundet undersøgelser som dem NCAA er i gang med omkring Manziel.
Texas A&M har ikke villet udtale sig om sagen, men erkender at Johnny Manziel har hyret en advokat fra firmaet "Lightfoot, Franklin & White". Samme advokatfirma der hjalp Cam Newton, da ham og hans far blev anklaget for at have modtaget store summer af Auburn University. Texas A&M har dog forbudt alle deres spillere at skrive deres autografer på noget som helst foreløbigt. Louisville og Miami har også sat restraktioner på hvad deres spillere må underskrive.
Det er ikke første gang at Johnny Manziel kommer i stormvejr. Hele foråret har man kunnet se ham sidde på første række til flere NBA kampe, grundspil såvel som slutspilskampe. Han er også flere gange blevet set backstage til koncerter og NBA kampe. For et par uger siden blev han smidt hjem fra The Manning Passing Academy for enten at komme for sent til møde eller træning, eller slet ikke dukke op, angiveligt fordi han skulle have været ude og feste. Senest prøvede han at komme ind til en studenterfest på University of Texas, A&M's største rival. Her blev han dog smidt ud på stedet, og hele optrinnet blev filmet og lagt ud på nettet. Bl.a. fordi Manziel kun er 20, og derfor ikke må drikke alkohol.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar